Forretningsudvikling – Dag 4

SWOT – Vi skal til at se ud i verdenen omkring os

Jeg håber, at du har fået set på dine svage sider. Der er god grund til at gøre en del ud af området. Det er her, du skal finde de områder, der skal gøres noget ved, for at sikre din virksomheds fremtidige vækst og drift.

Nu skal vi se ud i omgivelserne omkring din virksomhed
Muligheder eller opportunities er det område der ofte forbindes med forretningsudvikling. Det er dog ikke kun muligheder, der skal afdækkes, når det kommer til at udvikle din forretning. Men her skal muligheder i fokus …


Forretningsudvikling 4 – Blaesbjerg.com

 

Muligheder omkring din virksomhed
Tænk frit og se dig omkring. Det er en god ide at inddrage dine medarbejdere. Det er indlysende, at det handler om at holde benene på jorden, men stadig være klar til at følge nye tanker. Undersøg alle de muligheder der findes i og omkring det marked, som din virksomhed befinder sig i.

Lidt ideer:
– Lovgivning; Er der noget der giver din virksomhed en eller flere muligheder
– Konkurrenters svagheder; Er der nogle åbenlyse områder, som du kan angribe
– Nye markeder; Er der områder der let kan angribes

Inddrag, og stil spørgsmål
Hvis du gerne vil forretningsudvikle, er det vigtig at stille spørgsmål – Har du en idé så spørg, forklar dine omgivelser hvad det er, du tænker på af muligheder. Det er her, du bliver udfordret på dine tanker. Få inspiration og ikke mindst udviklet tankerne så de kan bruges til noget fornuftigt. Inddrag gerne dine medarbejdere i projektet og denne del af din SWOT. Det er meget vigtigt for at sikre en efterfølgende implementering og forankring af dine tanker, at du her delt ud af dem undervejs og ikke mindst ladet dine medarbejdere blive en del af din plan og en del af din virksomheds DNA.