Dag 5 – Forretningsudvikling

Vi har haft fart på, og dette er sidste etape

Du er ved at have et klart billede af din succes, hvad der skal til og ikke mindst, hvad du har at gøre med og hvor der skal sættes ind, for at sikre den succes du gerne vil have med din forretning. Vi mangler dog lige en sidste ting, inden vi kan gå på cruise mode.


Forretningsudvikling 5 – Blaesbjerg.com

 


Trusler mod din forretning
Det er det sidste, vi skal have set på, inden vi kommer over til det at lave en strategi. Det kan være mange ting, men bemærk det er udefra kommende trusler, vi her taler om. Her er nogle idéer til hvad du skal se efter:

– Lovgivning, er der en mulighed for at en ændring eller en ny lov kan true din virksomhed?
– Konkurrencer, er der nye konkurrenter på vej ind på markedet, som du skal være særlig opmærksom på?
– Substituerende produkter, kan dit ydelse eller produkt presses ud af markedet af et andet produkt eller anden ydelse, der kan erstatte dig?
– Leverandører der ikke kan levere, er der nogle, der er ustabile men kritiske for din virksomhed?

Opsummeret kan man sige: Hvem er fjenden? Hvordan ser de ud? Og ikke mindst, hvad er det værste der kan ske?

Brug tiden og få det skrevet ned, og det er en del af processen. Husk at du skal skrive det ned sammen med de øvrige ting, som du har arbejdet med. Sagen er den, at du kan bruge det som et opslagsværk senere hen. Det er sådan med forretningsudvikling, at det er en process der ALDRIG stopper. Det betyder, at det arbejde du laver nu også kan bruges om ét år eller i en helt anden sammenhæng. Klarsyn kan altid anvendes.