Struktur på din WooCommerce - SEO 2. Blaesbjerg.com

Struktur på din WooCommerce, en vigtig del af din SEO

SEO og woocommerceGoogle har det ligesom os mennesker. Google er lavet af mennesker og husk nu, hvad det er, at Google efterstræber. De vil være den bedste søgemaskine i verdenen og for at være det skal de ALTID give brugerne de bedste informationer, for at skabe værdi for brugerne.

Det er med dette in mente, at du skal arbejde med SEO. Det er ikke, fordi du gerne vil være Googles bedste ven, at du arbejder med billeder, overskrifter, snipts og lange tekster. Det er, fordi du gerne vil vise dem, der leder efter netop den ydelse eller det produkt, som du har, at det er hos dig, de kan finde det. Det er en gylden regel og så længe du arbejder ud fra denne, kommer du længst muligt.

Skulle du have en anden shop end WooCommerce, kan du sikkert godt finde et par guldkort her alligevel. Du er velkommen.

Struktur på din Webshop
Måske kunder du det; Du kommer ind i en rigtig rodebutik. Sådan nogle der findes syd på, som har lidt skjorter, lidt sko, en chokoladebar og et par af de der underlige figurere, der står inden i et glas med sne omkring. Alt muligt underligt og det giver NUL mening, at det står der sammen.

Sådan en opfattelse skal dine kunder, der kommer på din webshop, ikke have – det duer ikke. Så derfor skal vi have lavet en god struktur på siden. Det handler ikke kun om at få lavet en topmenu og sidebar, der er let at navigere efter (for det er bestemt også vigtig!), det handler også om, hvordan du organiserer dine produkter

WooCommerce og elementerne (sider, indlæg og produkter)
Lad os starte fra bunden. Du skal have styr på indholdet af, hvad det er, som Google fortæller om de enkelte sider, indlæg og produkter.

Det er ganske enkelt at styre dette indhold med WordPress og WooCommerce og du er endda så heldig at Yoast hjælper dig rigtig godt på vej med gode råd og vejledning til, hvad du mangler at gøre, for at du har gjort det bedste, du kan gøre rent teknisk. Her er en video, der også bringer lidt købmandsskab til bordet.

Produkterne: produkterne og snippest

Blaesbjerg.com AIDA – SEO – SEM tekster
I videoen så du, hvordan du kan lave en god tekst og servere den på et sølvfad til Google og dem der søger dig.

Uden struktur er det hele lidt rodet, ikke?

Det er heldigvis let at skabe en god struktur, når du arbejde med WooCommerce. En struktur der gør det let for dine kunder at finde rundt i din butik.

Godt, lad os få styr på principperne:

SEO Tips 2 – Struktur from Jacob Blæsbjerg on Vimeo.

Husk at optimere dine produkter også
Som du så i videoen, handler det om at få skabt en god struktur, der giver mening. Her vil jeg kort supplere op. Som du husker, er der to tekster, som du kan skrive på WooCommerce shop. En kort produktbeskrivelse og en lang beskrivelse. Det giver dig nogle rigtig gode muligheder for at arbejde med dine produkter, så dine kunder kan finde dem på Google.

I den lange produktbeskrivelse skal du have et link til den kategori, som dine produkter tilhøre. Det er enkelt at lavet et link i WooCommerce og WordPress, som videoen også viste dig.

Det at lave links er det samme, som når de kommer fra bloggen. Her skal du pege på hovedkategorien for de produkter eller ydelser, som du har valgt at skrive om. Det er i sidste ende kategorierne, som vi gerne vil have ranket højst på Google via de søgeord vi arbejder med. I eksemplet herunder er det fx øreringe, der er kategorien. Ideelt set skal sørgeordet ”øreringe” komme til at pege på netop vores kategori øverst på Google. Søges der på ”long tail” som fx “øreringe i sølv” skal de gerne komme til vores øreringe på sølv-siden, etc. Helt ned på produktniveau til sidst.

To typer links … ”Do Follow” og ”Non Follow”
Når du arbejder med din blogtekst, kan det godt give mening at pege på et produkt. Men det er generelt ikke klogt at gøre, da produkter forsvinder med tiden (udsolgt, udgår, etc.) – det vil dine blogs ikke. Hvis du gerne vil have et link til et produkt også, skal du bruge ”Non Follow” link. Det eneste du skal gøre er, at skifte din editor til ”tekst” og der sætte følgende ind i dit link:

Når du sætter dette parametre ind, vil du fortælle søgemaskinerne, at de ikke skal følge dette link.

<a href=”LINK” reg=”non follow”> TEXT </a>

HUSK: Produkter forsvinder med tiden, det vil dine blogs ikke gøre. Der er med andre ord en rigtig god mening i at lade alle dine ”Do Follow” links gå til kategorisiden.

HUSK Redirect 301
Produkterne kan udgå med tiden, og er der noget som mennesker ikke gider, når de er på internettet, så er det at blive henvist til en hjemmeside eller WooCommerce shop, der har en masse sider der er forsvundet, så man ender på en 404 side (Siden er desværre væk – side) – det er ikke fedt.

Derfor skal du huske at lave et såkaldt redirect. Der findes rigtig mange plugins, der kan bruges til dette formål. Find et plugin, som du finder passende til dit temperament. Men husk at viderestille den besøgende til kategorisiden, når du sletter et produkt i din WooCommerce shop.

SEO – Find vores holistiske tilgang til SEO her

Summary
Article Name
Struktur på din WooCommerce
Description
Google har det lige som os mennesker. Google er lavet af mennesker, og husk nu hvad det er at Google efterstræber. De vil være den bedste søgemaskine i verden, og for at være det skal de ALTID give brugerne de bedste informationer for at skabe værdi for brugerne.
Author
Publisher Name
Blaesbjerg.com
Publisher Logo
Struktur på din WooCommerce – SEO 2

Comments

comments